Historien om Hf. Kalvebod
Haveforeningen Kalvebod er etableret 1. maj 1920. Arealet er et tidligere lossepladsareal, hvor der formentlig allerede var noget byggeri inden der blev oprettet lejekontrakt i 1920.
Det har fra starten af været en del af lejekontrakten, at arealet skulle anvendes til havedyrkning og ikke til helårsbeboelse, men det har også fra starten af været sådan, at arealet faktisk blev benyttet til helårsbeboelse, hvilket har været kendt af kommunen.
Ved folketællingen i 1955 er der registreret 127 husstande i haveforeningen, og af disse er 90 helårsbeboede. Husstandsstørrelsen varierer fra 1-8 personer. De fleste er dog i størrelsen 3-6 personer. Der er således ganske mange børn i området.
Da man i 1968 indfører CPR-systemet, registrerer man borgere i dette nye system, og her er der talrige tilmeldinger i Haveforeningen Kalvebod. I de registreringer, det har været muligt at finde, er der tilmeldt 75-80 husstande til folkeregistret i Kalvebod. Det vil altså sige, at antallet af husstande er faldet siden folketællingen i 1955. Dette fald i husstande skyldes, at en række husstande er blevet nedlagt i forbindelse med fredningen af Valbyparken, for at gøre plads til etablering af en legeplads på arealet nord for den nuværende matr.nr. 2C. 27 husstande med 89 beboere blev opsagt og de 24 af dem, der var helårsbeboede, blev genhuset andetsteds. Daværende overborgmester, Urban Hansen, forsøgte ellers at få legepladsen placeret et andet sted, så opsigelserne kunne undgås, men dette var ikke muligt at få gennemført.
Lidt om dagligdagen i Hf. Kalvebod
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.