Haveforeningen Kalvebod | KalvebodNyt | Kalender | Ventelisten | KalveBoden | Madklubben | Foreningen | Dine sider | Billedgallerier | Kontakt
 
 
Brug af grunden have 25 til containerplads Oprettet: 05-12-2007 af Charlie, have 94
Sendt til bestyrelsen 5-12-07.

Kære bestyrelse.

Jeg har hørt at Conny i have 25 er død.
Så vidt jeg umiddelbart kan overskue, kan vi komme til at stå i en situation, hvor der ikke er pårørende som gerne vil overtage huset, og at huset derfor vil ryge ud i salg på ventelisten.

Jeg har følgende forslag:
Haveforeningen køber huset og bruger grunden til containerplads, bedre indkørsels- og udkørselsforhold, samt evt. parkeringspladser.

Begrundelse for forslaget:
Det er et problem for bl.a. skraldebiler og brandbiler at komme ind som indkørslen er nu.
Affaldsområdet fylder meget på pladsen og er et område, som hverken er særlig charmerende eller sikkert ift. børneleg.
Have 25 er en grund, som er svær at udnytte til beboelse pga. størrelse, facon og beliggenhed.

Et fremtidigt fællesareal på grunden skal selvfølgelig omkranses og indrettes, så det er pænt for naboer at kigge på.

Ser frem til at I tager mit forslag op til videre behandling.

Mange hilsner,

Charlie, have 94

Hvad mener du?
forslag om ny containerplads Oprettet: 23-12-2007 af lisbeth have78
Først glædelig Jul til alle. Og dernæst synes jeg, det er en rigtig dårlig ide at inddrage beboelse i haveforeningen til noget, som vi har i forvejen og som fungerer udmærket.
mere svar Oprettet: 23-12-2007 af Kisbeth Have 78
det hele kom ikke med før. Der går år og dag mellem der er huse til salg herude, så det vil virke meget som en narresut, hvis foreningen så selv køber, hvis det skulle blive aktuelt. Desuden er det meget flot at bruge foreningens penge på den måde, jeg synes det går stærkt, brandsikring, festhus traktor og hvad ved jeg. Nå glædelig jul og gdt nytår. Lisbeth Have78
forslag om ny containerplads Oprettet: 26-12-2007 af
Læs i referatet fra bestyrelsesmødet den 12.12.07 hvoraf bestyrelsens holdning til emnet fremgår.
Mvh Signe, have 15
Hvad er det lige, der er bestyrelsens holdning? Oprettet: 26-12-2007 af Thomas, have 94
Måske er jeg ikke den hurtigste, men det eneste jeg kunne læse ud af referatet, er at bestyrelsen mener at det er et generalforsamlingsspørgsmål. Det er jeg også enig i, men hvad er det lige, der er bestyrelsens holdning?
Derudover, hvor er referaterne på nettet?
Jeg stiller mig velvilligt til rådighed med praktisk hjælp og oplæring. Så bare kontakt mig.
Med venlig hilsen
Thomas
Cointainerplads Oprettet: 26-12-2007 af
Bestyrelsen holdning er, at det skal tages op på generalforsamlingen i tilfældet af, at det bliver aktuelt, at huset skal sælges. Bestyrelsen har på nuværende tidspunkt valgt ikke at forholde sig til, hvorvidt de støtter forslaget eller ej, da der stadig er mange uafklarede forhold omkring huset. Sagen skal som bekendt i skifteretten, og det kan tage lang tid. Måske bliver det slet ikke aktuelt, at huset muligvis kan købes af Haveforeningen, så vi må afvente til der kommer nyt i sagen og forholde os til dette efterfølgende. Det skal selvfølgelig ikke afholde haveforeningens medlemmer i at diskutere mulige fremtidsscenarier. Det er en god debat af få sat igang, og jeg kan se, at der er forskellige holdninger til emnet!
Mvh Signe, have 15
Drej til højre ved containerne.... Oprettet: 29-12-2007 af Peter, have 55
Jeg synes, Charlie har nogle gode argumenter for at nedlægge have 25 (hvis det kan lade sig gøre): Vi kunne godt bruge lidt mere plads i bredden i indkørslen til lastbiler. Og det er da rigtigt at have 25 ikke er den mest attraktive at bo på - den er ikke så stor og der er trafik på alle sider.

På den anden side er der også et par ting, der taler imod ideen: Først og fremmest synes jeg, det vil være rigtigt kedeligt, hvis indkørslen til vores haveforening skal flankeres af et par containere bag et plankeværk. "Kør ned ad Tudsemindevej og drej til højre ved containerne..." Nej, vel! De containere skal i givet fald pakkes godt ind, og det er ikke nemt!

Flere parkeringspladser, - hmm....! Hvis man ikke har plads og/eller lyst til at ha sin bil i sin have, synes jeg man må affinde sig med at holde ude på vejen, når der er fuldt på pladsen....

Så jeg synes nok nærmest, at vi skal nøjes med at snuppe en meter af hjørnet, så vi kan lave indkørslen lidt mere lastbilvenlig. Og så ellers lade have 25 blive.

Med havehils
Synd for desperate børnefamilier på ventelisten Oprettet: 10-01-2008 af
Jeg synes at det ville være ærgeligt.
På ventelisten står der flere desperate småbørnsfamilier, som bor på færre kvadratmeter end Connies hus ser ud til at være på.
De er ikke så forvænte som mange af os i Kalvebod, og for dem vil det værre dejligt at komme ind I haveforeningen, selv om have 25 er "en grund, som er svær at udnytte til beboelse pga. størrelse, facon og beliggenhed." (I følge Charlie).

Man kan godt udnytte grunden ved at bygge opad. Desuden bør det tages op på generalforsamlingen, som alle vist er enige om.
MVH Aslaug.
7 fluer med et smæk Oprettet: 21-01-2008 af Kaj Jessen, nr.104
At bruge grunden nr.25 til bl.a. containere, er efter min mening genial, selvom jeg deler bekymringen om, at vi bliver færre og færre beboere her, hvis vi indrager denne grund. I den nuværende situation mener jeg nu det skal ske alligevel. For det første vil det sikre, at vi kan ændre på adgangforholdene til haveforeningen, så ind og udkørsel kan blive ad samme vej ved at gøre den nuværende indkørsel bredere. Det vil sikre indkørsel for store køretøjer, blandt andre brandbiler. Samtidig vil vi kunne få alle affaldscontainere flyttet væk fra pladsen og dermed undgå de nuværende problemer med afhentning af containere og uheldig sammenblanding med børns legeplads.
En anden væsentlig fordel vil være, at vi kan få et midlertidigt hus til kontor og bestyrelses- og andre møder, imens vi nedriver det gamle festhus og bygger et nyt!
I følge de nuværende planer for kommende festhus og plads skal containere stadig være her. Det kan vi selvfølgelig tage op igen og ændre på, så containerpladsen i al fremtid bliver på nr. 25. Men vi kan også vælge at "sælge" grunden igen , når vi har fået bygget festhus og indrettet ny containerplads. Lige nu kan der alligevel ikke bygges nyt, så nr.25 vil ikke være sårlig attraktiv for ret mange nye beboere p.t.