Haveforeningen Kalvebod | KalvebodNyt | Kalender | Ventelisten | KalveBoden | Madklubben | Foreningen | Dine sider | Billedgallerier | Kontakt
 
 
Sydhavnens beboere vil beholde deres bibliotek Oprettet: 15-06-2007 af »Bevar Sydhavnens Bibliotek«
Pressemeddelelse: Sydhavnens beboere vil beholde deres bibliotek
Sydhavnens bibliotek er lukningstruet. Kultur- og fritidsudvalget behandler på deres møde på torsdag et forslag som vil betyde at 11 ud af Københavns 21 biblioteker. Altså over halvdelen af Københavns kommunes biblioteker.
I Sydhavnen har det ført til stærke protester. En del af de utilfredse har samlet sig under navnet Bevar Sydhavnen.

Underskriftsindsamlig
Gennem de seneste uger er der blevet samlet underskrifter ind på internettet på gader, i kiosker, på pladser - kort sagt der hvor folk er. Indtil videre er der samlet over 2.000 ind. Og indsamling fortsætter til bydelsfesten i weekend og helt ind til på onsdag, hvor de vil blive afleveret til kommunen. Borgmester Martin Geertsen har afvist selv at modtage underskrifterne - han ønsker tydeligvis ikke at se de mennesker i øjnene som vil blive ramt af forslaget!

Aktiviteter i forbindelse med bydelsfesten
Lørdag vil gruppen ’As you are little man’ fremføre deres protestsang på Mozarts plads ved deres optræden kl 10 - 11. Umiddelbart efter taler Anker Jørgensen på pladsen og mon ikke spørgsmålet om Sydhavnens bibliotek vil blive nævnt mere end en enkelt gang!

Aktioner
Gruppen Bevar Sydhavnens bibliotek har opfordret folk til at besøge Sydhavnens bibliotek før det lukker lørdag kl. 14. Folk opfordres til at låne hvad de kan mens biblioteket stadig er der. Vi regner med at så mange vil følge opfordringen om at låne hvad de kan, at hylderne på biblioteket vil stå tomme ved 13:30-tiden.
Vi tømmer i første omgang tømmer følgende hylder: Krimi, Spænding og Romaner....
Læs Højt (børnebøger)

Demonstration
Overrækkelsen af underskrifterne vil foregå udenfor Rådhuset onsdag kl. 16.45, hvor sekretariats chef for kultur- og fritidsforvaltningen Thomas Jakobsen tavst vil tage imod underskrifterne. I anledning af overrækkelsen er der arrangeret en demonstration fra Sydhavnens bibliotek til Rådhuspladsen. Der er allerede kommet tilsagn fra heste fra Børnenes dyremark om at deltage. De vil i dagens anledning tage læsebrillerne på.
Nete K. Niss fra Bevar Sydhavnens bibliotek siger: ”Vi håber med disse arrangementer at få sat fokus på, at politikerne i borgerrepræsentationen er ved at tage en beslutning, der vil ramme de socialt udsatte, børnene samt de ældre”

Særligt dumt at lukke Sydhavnens bibliotek
Lukningen af over halvdelen af byens biblioteker vil med stor sikkerhed føre til at færre mennesker får glæde af dette kulturtilbud. Det vil være uhensigtsmæssigt - Ja ligefremt dumt hvis man ønsker at bringe kultur og viden ud til alle interesserede borgere - og gøre endnu flere interesserede.

Nete K. Niss udtaler: ”Det er i særlig grad vil være forkert at lukke Sydhavnens bibliotek. Der er tale om tilbud til beboerne i Danmarks fattigste postnummer, for mange af dem vil det gøre hverdagen meget besværligere - eller ligefrem fattigere. Handicappede og gangbesværede har gode adgangsforhold til biblioteket. Bliver biblioteket lukket er der mange af dem, som ikke vil benytte sig af andre biblioteker, som vil ligge for langt væk. Biblioteket er også uundværligt i forhold til integrationen af nydanskere. Ligesom det er et fristed for børn institutionsløse unge. Endelig benyttes det aktivt af Sydhavnens skoler, sociale institutioner, børnehaver og vuggestuer.”

Derudover mener foreningen at det vil være dumt at lukke Sydhavnens bibliotek fordi det er en vigtig del af Sydhavnens kulturcentrum, Karens Minde. Den placering beriger biblioteket ved at give brugerne mulighed for at bruge husets cafe. Placeringen beriger også kulturhusets brugere ved at give mulighed for let at hente information fra aviser, magasiner eller internettet. Eller finde en god bog eller noget ukendt musik med hjem. Der er tale om en god cirkel som forslaget om at lukke Sydhavnens bibliotek vil slå i stykker. At Sydhavnen administrativt er lagt sammen med Vesterbro til en bydel fjerner ikke behovet for et bibliotek i Sydhavnen. Der er fortsat brug for et godt bibliotek i et velfungerende kulturhus.
Lukning taget af bordet Oprettet: 16-06-2007 af Birte 123
Her til morgen blev det oplyst at socialdemokraterne ikke længere støtter lukningen af de ca.10 biblioteker der var tale om...Det gør de ikke på grund af de mange protester der har været !! Godt gået!!
Aktiviteterne fortsætter... Oprettet: 16-06-2007 af »Bevar Sydhavnens Bibliotek«
Aktiviteterne fortsætter indtil kulturudvalgsmødet på torsdag 21/6. Så vurderer vi, om der skal være fortsatte aktiviteter. Husk demonstrationen fra Karens Minde onsdag klokken 15:15 til Københavns Rådhus. Se nærmere i vedhæftede PDF-løbeseddel.