Haveforeningen Kalvebod | KalvebodNyt | Kalender | Ventelisten | KalveBoden | Madklubben | Foreningen | Dine sider | Billedgallerier | Kontakt
 
 
Noget om flag Oprettet: 10-09-2011 af Peter, have 55
Helena har sat "sin egen" vimpel - altså en svensk - sammen med "min" på vores flagstang, - og det har åbenbart kradset lidt på nethinden hos nogle. Så derfor vil jeg lige fortælle, hvad der står i flagreglerne om udenlandske flag på danske flagstange, fx. på hjemmesiden for Dahls Flagfabrik (se selv: http://www.dahls-flag.dk):

Citat:

Flagning med udenlandske flag
Det er tilladt at flage med de nordiske landes flag, EU-flaget og med FN-flaget, enten alene eller sammen med Dannebrog. Flagning med flag fra øvrige lande kræver en tilladelse fra den lokale politimyndighed. Dannebrog skal i reglen have den bedste plads, det vil sige enten på den midterste stang, eller på den stang der er længst til venstre. Bedste stang kan dog være afhængigt af lokaliteten. De øvrige flag skal herefter placeres i alfabetisk rækkefølge, efter deres navne på fransk. Ambassader, konsulater og skibe må dog gerne flage med deres respektive flag.

Citat slut.

Jeg mener også, at der en uformel regel om, at når man flager med et "fremmed" flag sammen med Dannebrog på samme stang, skal Dannebrog være øverst. Så det holder jeg mig til også når det gælder vimpler.

Med venlig hilsen
Peter

¬ Opret svar til: Noget om flag